Rumskabelse – baggrunden som verdensbillede

I vores forløb om “Rumskabelse – baggrunden som verdensbillede” har vi fokus på baggrunden som datostempel og som udtryk for et verdensbillede. Baggrunden er et udtryk for, hvad man interesserede sig for, og hvad man kunne i samtiden. Giotto di Bondone (1266-1337) er den første maler, der konstruerer et rum, hvilket vil sige, at han maler forgrund, mellemgrund og baggrund. Det er det første forsøg på at lave rum i billeder. Han var maler i overgangstiden fra byzantinsk kunst til renæssance kunst, dvs. før 1400-tallet. Han gjorde brug af isometrisk perspektiv, hvilket er grunden til, at hans rumdannelse ser ekstremt rodet ud. Dette prøvede vi selv at tegne, hvilket var sværere end som så. Herunder ses mit forsøg på at tegne et af Giottos malerier:

Min tegning af et af Giottos malerier.

Det originale maleri af Giotto di Bondone.

Byzantinsk kunst (330 – 1453) – mosaik

Det originale billede af sangeren Joey Moe.

Vores færdige mosaik.

Sammen med Emma har jeg lavet en mosaik, der forestiller sangeren Joey Moe. Vi har gjort brug af de farver, som var typiske for byzantinsk kunst, nemlig blå, brun, guld, gul og orange.

Mosaikken er ved at tage form.

I Det byzantinske rige blomstrede kunsten og kulturen. Man syntes, at mosaikker var så flotte, at de indgik i udsmykningen af monumenter. Byzantiske mosaikker er motiver taget fra den religiøse verden, og materialerne er farvet glas og glas med indlagt bladguld. Disse materialer blev bl.a. anvendt i de byzantiske kirker, hvilket gjorde, at mosaikkerne fremstår meget skarpt og stærkt.

Ikon udført i farvet glas.

Tre græske perioder i kunsten

Den arkariske periode:

I den arkaiske periode så man udviklingen af den menneskelige skulptur, kouros (græsk for ung mand) og kore (græsk for ung pige). Stilen er stiliseret, streng og frontal. Statuernes øjne er store og mandelformede og smilet er ”gådefuldt” smil og kaldes det arkaiske smil. Målet var at vise den perfekte menneskekrop, men de fleste statuer fremstår stive og unaturlige. Dog var det i denne periode at grækerne opfandt den fritstående statue – inspireret af ægypterne. Kouroi er statuer af unge, nøgne mænd. De står med det ene ben lidt foran det andet og armene ned langs siden. De har stærkt stiliseret hår og ører. Korai er statuer af unge kvinder, altid påklædt, med det ene ben lidt foran det andet og med den ene arm bøjet frem med en gave. De var iført en lang chiton, som var en tynd folderig dragt, og over den en kappe lagt skråt over brystet.

Attisk Kouros.

Nedenstående billede er en studietegning af ovenstående statue. Jeg har lagt vægt på at tegne det lange, tunge hår samt den enkle markering af muskler.

Den klassiske periode:

Det var i løbet af denne periode at skulptørerne mestrede marmor og begyndte at lave statuer som vellykket viste udtryk og bevægelsesfrihed, samtidig med at de understregede menneskets individualitet, uden dog at vise strengt individuelle karaktertræk. Kunstnerne gik bort fra de stive kunstneriske konventioner fra arkaisk tid, og tilstræbte i stedet naturalisme, især i gengivelsen af mennesket. For første gang blev menneskets anatomi anset som værdigt til at blive vist i statuer og udødeliggjort i sten eller bronze. Kroppen blev emne for studier, og den blev fremstillet perfekt, næsten gudelig. Grækerne mente at undertrykkelse af følelser var et nobelt træk ved civiliserede folk, medens offentlig udtryk af følelser var et tegn på barbari. Logik og fornuft skulle dominere menneskers udtryk, selv under de mest dramatiske situationer. Derfor viser statuer af grækere næsten intet ansigtsudtryk, mens statuer af barbarer viser dramatiske ansigtsudtryk.

Hermes med Dionysosbarnet. Står i kontrapost, hvilket er typisk for perioden.

Nedenstående billeder er fire croqui-tegninger, dvs. fire skulpturer skitseret på få minutter. Dette betyder, at man som tegner bliver nødt til at fokusere på de essentielle dele af skulpturen, da man ikke har tid til at få alle detaljer med. Skulpturerne er alle fra den klassiske periode:

Den hellenske periode:

Hellenistisk kunst er meget varieret i emne og stilistisk udvikling. Det blev skabt i en periode med historisk tilbageblik. For første gang var der museer, dvs. store biblioteker som dem i Alexandria og Pergamon. Hellenistiske kunstnere kopierede og tilpassede tidligere tiders stilarter, men de skabte også nye. For eksempel kom nye afbildninger af guderne, som det populære motiv ”Afrodite”. Her ser man en øget verdsliggørelse af den traditionelle religion. Også billeder af Dionysos og Hermes var populære, mens Eros, legemliggørelsen af kærlighed, blev fremstillet som et ungt barn. Et af de umiddelbare resultater af det nye internationale hellenistiske miljø, var den større mængde af motiver man kun sjældent havde set tidligere i græsk kunst. Der er flere utraditionelle emner, som afbildninger af groteske figurer og monstre, men også mere konventionelle emner, som almindelige folk, børn og ældre.

Laokoon-gruppen.

Collage

Min collage.

I forbindelse med vores forløb om kunst i græsk oldtid lavede jeg en collage, der skal forestille Laokoon-gruppen. Dette er en statuegruppe i hellenistisk stil fra ca. 100 f.Kr., og den er lavet af marmor. Statuen er lavet af tre skulptører fra Rhodes: Agesander, Polydoros og Athenodoros. Den forestiller præsten Laokoon og hans to sønner, som er i færd med at kæmpe mod store slanger. Laokoon forsøgte forgæves at advare trojanerne mod at trille den trojanske hest ind bag bymyren. Det er denne myte, som de tre skulptører har skildret gennem statuen.

Laokoon-gruppen.