Tegninger af klassicisme-skulpturer fra Thorvaldsens Museum

I forbindelse med vores besøg på Thorvaldsens Museum, tegnede vi forskellige skulpturer fra klassicismen. Jeg valgte af tegne en skulptur kaldet “Engel” samt en skulptur kaldet “Vulkan”.
Bertel Thorvaldsen levede fra 1770-1844. Han boede og arbejdede i Rom i over 40 år, hvor han blev én af de vigtigste europæiske repræsentanter for den nyklassicistiske billedhuggerkunst. Igen skulle livet og kunsten lade sig inspirere af antikken og den klassiske kunst, hvilket er grunden til, at man også kalder periodens kunst for “Nyklassicismen”. Thorvaldsen var tidligt og kunstnerisk meget overbevisende i stand til at give udtryk for denne sammensmeltning af den klassiske kunst og samtidens idealer.
Nedenstående billeder er mine tegninger af de to nævnte skulpturer “Engel” og “Vulkan”:

Tegning af “Engel”-skulptur

Tegning af “Vulkan”-skulptur

“The Odalisk (Haremskvinden)” af Francois Boucher – Rokoko-foto-parafrase

Vi har valgt at lave en parafrase over maleriet “The Odalisk” (på dansk “Haremskvinden”), som er malet af Francois Boucher.

“The Odalisk” af Francois Boucher

Analyse af billedet:

Komposition: Diagonalkomposition

Kvindens krop ligger i en ret linje der begynder i venstre hjørne ved kvindens hoved og ned til højre hjørne ved kvindens fod. Den diagonale linje der bliver skabt i billedet medvirker til at billedet bliver mere dynamisk end hvis det var en vandret linje. Kvindens ben skaber en form for bevægelse som hjælper med at gøre billedet mere dynamisk og ubalanceret. Hendes andet ben skaber også en dybde i billedet.

Rum: Maleriet har en realistisk rumdannelse. Det er blandt andet pga. skyggerne, der skaber dybde og volumen som får genstandenes dimensioner til at virke korrekte.

Synsvinkel: Motivet på billedet ses fra et næsten normalperspektiv, men man ser en lille smule ned på hende. Der er ikke rigtig fugleperspektiv, men det virker alligevel som om kunstneren står op, og derfor kigger lidt ned på hende.

Farver: Af primærfarver er der brugt blå. Af akromatiske farver er der brugt hvid og grå. Den hvide farve er symbol på renhed og uskyld, hvilket strider imod maleriets titel “Haremskvinden”, der – som skrevet – betyder elskerinde eller beundrer. Der er gjort brug af flest kolde farver, som trækker tilbage.

Lys: Lyset på billedet er clair-obscur, men af den underkategori som hedder Sfumato. Dvs. belysningen, er i glidende og bløde overgange,  og bevæger sig fra stærkt oplyste områder til næsten sort i udelelige nuancer. I de højre øvre hjørne er der f.eks. helt sort, hvorimod der lidt længere mod midten er meget oplyste folder på billedet.

Kunstneren: Francois var en fransk maler, der levede fra 1703-1770. Han var meget kendt for sine Rokoko malerier og sine idylliske motiver. Han beherskede til fulde rokokotidens malemåde, og i år 1765 blev han udnævnt til kongelig hofmaler. Hans malerier er altid i klare, lyse farver og blålig rosa røde toner.

Refleksioner:

• Udtryksløs
• Lidt anstrengt – opstillet (ikke så naturligt)
• Rummets elementer er meget rodede, samtidig med at det ser meget overdådigt ud.
• De har så meget at de er ligeglade med det.

Nedenfor ses vores rokoko-foto-parafrase:

Vores rokoko-foto-parafrase.

Barokken

Barokken stammer fra starten af 1600-tallet og er præget af følelsesbetonet og dramatisk kunst. Den store lys-skygge kontrast til den sorte baggrund, kaldet clair obscure, er karakteristisk for værker fra barokken, og denne belysning er med til at fremhæve temaet eller pointen. Samtidig spiller lyset ofte en symbolsk rolle, og der er en dramatisk brug af farver. Modsat renæssancen overlapper figurerne. Barokkens kunst tjente i høj grad ét formål: nemlig genrejsning af den katolske kirke og pavemagten i Rom efter reformationen.

Jeg lavede en kopi af Michelangelo di Caravaggios maleri, Peters korsfæstelse, som er fra 1600-1601. Caravaggio, som levede fra år 1571 til år 1610, var en italiensk maler. Han benyttede ofte en helt sort baggrund, som afgrænsning af menneskefigurerne og motivet. Maleriet, Peters korsfæstelse, er fra kirken Santa Maria del Popolo i Rom, og det forestiller apostlen, Peter, der blev korsfæstet med hovedet nedad. Der er en meget direkte realisme i figurernes fysiske udfoldelser, hvilket var en revolutionerende fornyelse i malerkunsten. Maleriet er meget dramatisk, figurerne overlapper hinanden, og Carravagio har gjort brug af clair obscure, hvilket er typisk for barokken.

Det originale maleri af Caravaggio.

Min kopi af Caravaggios maleri.

Renæssancen (1400-1550)

I renæssancen, som i kunsthistorien dækker over perioden 1400-1550, interesserer man sig for at gøre tingene videnskabeligt korrekt. Central- og linearperspektiv opfindes og rendyrkes. Filippo Brunelleschi opdagede eller genopdagede linearperspektiv omkring år 1420. I linearperspektivet løber alle indadførende linjer sammen i ét punkt, kaldet forsvindingspunktet. Hvis man placerer figurer i det perspektiviske rum, skal de blive mindre og mindre jo nærmere forsvindingspunktet de kommer. Man ville gerne have, at tingene så realistiske ud, og man begyndte at arbejde med matematiske principper som ortogonaler, transversaler, forsvindingspunkt og horisontlinje. Derudover begyndte man at arbejde med symmetri, som giver en form for stivhed i kompositionen.

Jeg prøvede selv at konstruere et linearperspektiv, hvor jeg gjorde brug af horisontlinje, forsvindingspunkt, ortogonaler og transversaler. Herefter tegnede jeg et hus i det perspektiviske rum, som bliver mindre og mindre jo nærmere forsvindingspunktet det kommer

Under højrenæssancen var der interesse for de geometraske figurer, hvor specielt kvadratet og cirklen blev opfattet som perfekte former, som den rigtige verden afspejlede sig i.

Senrenæssancen – også kaldet Marismen – er den periode, der afløste renæssancen efter 1530, før barokken tog over i starten af 1600-tallet. Det, man gjorde, var ikke længere rationelt. Man begyndte i stedet for at lege lidt med det hele. Menneskets oplevelse af opbruddene i tiden var et tema, som behandledes i manierismen generelt. Manierismens kunstnere foretrak disharmonien samt forstrukne og dynamiske former som f.eks. ovalen eller åbne kompositioner forankret i s-former.