Analyse af Parthenon

Parthenon – hovedtemplet på Akropolis.

Beskrivelse

Akropolis var gennem hele oldtiden Athens religiøse centrum. Desuden rummer akropolis flere af de mest berømte græske templer. Hovedtemplet på Akropolis er det doriske tempel Parthenon (ca. . 447-438 fvt.) Ordet ‘Parthenon’ betyder ‘jomfru-rum’; en hentydning til det faktum, at Athene var jomfru; men templet er egentlig bygget for Athene i hendes funktion af by-beskytter, ‘Polias’. Templet er i dorisk stil med 8 søjler for enderne og 17 langs siderne. Dette var usædvanligt, eftersom der normalt kun var 6 søjler for enden af et dorisk tempel. Parthenon er omkring 69,5 meter langt og 30,8 meter bredt.

Arkitektoniske virkemidler

På ydersiden var gavlene udsmykket med små figurer. Der var en trekantgavl i toppen af bygningen som viste Athenes fødsel i øst, mens vestgavlen viste striden om herredømmet over Athen mellem Athene og Poseidon. Søjlerne var 10,43 meter høje, mens højden af arkitrav og frise tilsammen kun var lige knap en fjerdedel af søjlernes højde. Derudover tilspidsedes søjleskafterne opad og havde en svag konveks (overfladen buer udad) kurve (entasis), og kanneleringen var mindre dyb i toppen. På hver søjle bestod kapitælen af en kurvet echinus , hvorpå abakus hviler. ‘Echinus’ er meget begrænset af størrelse med en vinkel på kun omkring 45 grader.

Analyse af rytterstatuen af Frederik den 5.

Rytterstatuen af Frederik den 5.

Beskrivelse

Titel: Rytterstatuen af Frederik d. 5

Kunstnerens navn: Den franske billedhugger Jacques-François-Joseph Saly (1717-1776)

Årstal for værkets færdiggørelse: Saly påbegyndte arbejdet med statuen i 1754. Forarbejderne varede 14 år, mens selve bronzestøbningen tog godt tre minutter. Den blev indviet i 1771. Statuen var under opbygning i 20 år.

Materialer: Selve statuen er af bronze, mens soklen er lavet af marmor

Mål: I alt er den 11,5 meter høj. Selve statuen (uden soklen) er den 5,5 meter høj.

Placering: Amalienborg Slotsplads

Prisen på monumentet var 500.000 rigsdaler (finansieret af Asiatisk Kompagni), hvilket svarede til ca. en femtedel af udgifterne til det nyopførte Amalienborg.

Motiv

Statuen forestiller Frederik d. 5., der levede fra 1723 – 1766, på sin hest. Han kigger mod Marmorkirkens kuppel.  

Overflade

Overfladen er glat, og statuen reflekterer ikke lys, eftersom overfladen er mat. Farven på statueren er “naturlig”, idet den er lavet af bronze, og den bliver så grøn med tiden (den er blevet irret).

Størrelse

Statuen er overlegemsstørrelse, da selve statuen er 5,5 meter høj.

Komposition/akser og balance

Aksen går fra Frederik d. 5 hoved og ned til soklen. Statuen er derfor i fin balance. Dog er der bevægelse i statuen, da Frederik peger med sin venstre hånd mod marmorkirken, og hesten også er i bevægelse, hvilket skaber dynamik.

Hesten er meget symmetrisk, fx med hestens hoved trækker den opad og halen trækker den nedad. Venstre forben (for mig) er bøjet og højre bagben er bøjet, mens de andre to ben ”står stille”. Det giver symmetri at det er dem der er diagonale i forhold til hinanden, ”gør” det samme. Rytteren gør det så lidt asymmetrisk. Symmetrien er med til at gøre det meget roligt og med til at holde balancen.

Form

Statuen er åben, eftersom rytteren kigger ud. Den er mest konveks (buer udad), (men er også lidt konkav, da den også buer lidt indad).

Placering

Statuen er placeret i centrum af Amalienborg Slotsplads. Statuen er “indhegnet/omringet” af Amalienborg.

Betydning

Statuen var en gave til kongen fra hans tro undersåtter “til minde om folkets kærlighed” som angivet i indskriften på monumentets sokkel.

Fortolkning

Siddende roligt til hest, iført laurbærkrans, som midtpunkt på den store slotsplads, iscenesættes Frederiks 5. som indbegrebet af det enevældige styre. Kongens beskedne størrelse er forstørret i forhold til hestens, og hans næsten guddommelige status er understreget af hans retning og blik mod Marmorkirken. Statuen, og dermed kunsten, bruges således til at udtrykke kongens position og status. Statuen er et eksempel på de kongelige ærespladser, der fra 1600-tallet blev opført i de enevældige kongedømmer i Europa. Statuerne og indskrifterne spillede en rolle i formuleringen af det moderne Europas stats- og nationalideologier. Samtidig er statuens hest et tegn på en bevægelse i en mere national retning: den tilhører den danske race fredriksborger.

Synsvinkel

Statuen er placeret i centrum af Amalienborg, og man kan derfor gå rundt om statuen og se på den fra flere vinkler.

Eksamensprojekt: Valgplakaten

Sammen med Sif har jeg valgt emnet “Valgplakaten” i forbindelse med vores eksamensprojekt. Vi har valgt at arbejde med følgende problemstilling: Hvordan har valgplakaterne udviklet sig de sidste 100 år og følger ændringerne samfundet?
Vi vil her primært fokusere på, hvordan de sproglige og grafiske virkemidler har udviklet sig. Hvad angår vores praktiske produkt, har vi valgt at lave en valgplakat ved linoleumstryk samt en valgplakat lavet på computer.

I vores arbejde med vores valgplakat lavet ved linoleumstryk, har vores mål været at fremstille en plakat, der minder om de ældre valgplakater, som ofte var små kunstværker, der talte til vælgernes følelser.

Her ses Venstres valgplakat fra 1950.

Ydermere rummer mange af de ældre valgplakater en hel historie og kan opleves som genrebilleder. Nedenfor ses et godt eksempel på dette:

Her ses Socialdemokratiets valgplakat fra 1950.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i politikeren Mads Fuglede fra partiet Venstre. Grundlaget for vores valgplakat lavet ved linoleumstryk er en af Fugledes mærkesager: “Danmark skal være aktiv i verden”.

Vores valgplakat lavet ved linoleumstryk.

I arbejdet med vores anden valgplakat lavet på computer vil vi derimod tage udgangspunkt i nutidens valgplakater, hvoraf de fleste er stereotype, forudsigelige og humorforladte, og ofte rummer de blot et portræt af politikeren, et partibogstav samt et kryds. Her vil vi ligeledes benytte politikeren Mads Fuglede fra Venstre.

Her ses et eksempel på, hvordan den nutidige valgplakat typisk ser ud. Dette er Venstres valgplakat med Lars Løkke Rasmussen fra 2011.