Analyse af Parthenon

Parthenon – hovedtemplet på Akropolis.

Beskrivelse

Akropolis var gennem hele oldtiden Athens religiøse centrum. Desuden rummer akropolis flere af de mest berømte græske templer. Hovedtemplet på Akropolis er det doriske tempel Parthenon (ca. . 447-438 fvt.) Ordet ‘Parthenon’ betyder ‘jomfru-rum’; en hentydning til det faktum, at Athene var jomfru; men templet er egentlig bygget for Athene i hendes funktion af by-beskytter, ‘Polias’. Templet er i dorisk stil med 8 søjler for enderne og 17 langs siderne. Dette var usædvanligt, eftersom der normalt kun var 6 søjler for enden af et dorisk tempel. Parthenon er omkring 69,5 meter langt og 30,8 meter bredt.

Arkitektoniske virkemidler

På ydersiden var gavlene udsmykket med små figurer. Der var en trekantgavl i toppen af bygningen som viste Athenes fødsel i øst, mens vestgavlen viste striden om herredømmet over Athen mellem Athene og Poseidon. Søjlerne var 10,43 meter høje, mens højden af arkitrav og frise tilsammen kun var lige knap en fjerdedel af søjlernes højde. Derudover tilspidsedes søjleskafterne opad og havde en svag konveks (overfladen buer udad) kurve (entasis), og kanneleringen var mindre dyb i toppen. På hver søjle bestod kapitælen af en kurvet echinus , hvorpå abakus hviler. ‘Echinus’ er meget begrænset af størrelse med en vinkel på kun omkring 45 grader.

Analyse af rytterstatuen af Frederik den 5.

Rytterstatuen af Frederik den 5.

Beskrivelse

Titel: Rytterstatuen af Frederik d. 5

Kunstnerens navn: Den franske billedhugger Jacques-François-Joseph Saly (1717-1776)

Årstal for værkets færdiggørelse: Saly påbegyndte arbejdet med statuen i 1754. Forarbejderne varede 14 år, mens selve bronzestøbningen tog godt tre minutter. Den blev indviet i 1771. Statuen var under opbygning i 20 år.

Materialer: Selve statuen er af bronze, mens soklen er lavet af marmor

Mål: I alt er den 11,5 meter høj. Selve statuen (uden soklen) er den 5,5 meter høj.

Placering: Amalienborg Slotsplads

Prisen på monumentet var 500.000 rigsdaler (finansieret af Asiatisk Kompagni), hvilket svarede til ca. en femtedel af udgifterne til det nyopførte Amalienborg.

Motiv

Statuen forestiller Frederik d. 5., der levede fra 1723 – 1766, på sin hest. Han kigger mod Marmorkirkens kuppel.  

Overflade

Overfladen er glat, og statuen reflekterer ikke lys, eftersom overfladen er mat. Farven på statueren er “naturlig”, idet den er lavet af bronze, og den bliver så grøn med tiden (den er blevet irret).

Størrelse

Statuen er overlegemsstørrelse, da selve statuen er 5,5 meter høj.

Komposition/akser og balance

Aksen går fra Frederik d. 5 hoved og ned til soklen. Statuen er derfor i fin balance. Dog er der bevægelse i statuen, da Frederik peger med sin venstre hånd mod marmorkirken, og hesten også er i bevægelse, hvilket skaber dynamik.

Hesten er meget symmetrisk, fx med hestens hoved trækker den opad og halen trækker den nedad. Venstre forben (for mig) er bøjet og højre bagben er bøjet, mens de andre to ben ”står stille”. Det giver symmetri at det er dem der er diagonale i forhold til hinanden, ”gør” det samme. Rytteren gør det så lidt asymmetrisk. Symmetrien er med til at gøre det meget roligt og med til at holde balancen.

Form

Statuen er åben, eftersom rytteren kigger ud. Den er mest konveks (buer udad), (men er også lidt konkav, da den også buer lidt indad).

Placering

Statuen er placeret i centrum af Amalienborg Slotsplads. Statuen er “indhegnet/omringet” af Amalienborg.

Betydning

Statuen var en gave til kongen fra hans tro undersåtter “til minde om folkets kærlighed” som angivet i indskriften på monumentets sokkel.

Fortolkning

Siddende roligt til hest, iført laurbærkrans, som midtpunkt på den store slotsplads, iscenesættes Frederiks 5. som indbegrebet af det enevældige styre. Kongens beskedne størrelse er forstørret i forhold til hestens, og hans næsten guddommelige status er understreget af hans retning og blik mod Marmorkirken. Statuen, og dermed kunsten, bruges således til at udtrykke kongens position og status. Statuen er et eksempel på de kongelige ærespladser, der fra 1600-tallet blev opført i de enevældige kongedømmer i Europa. Statuerne og indskrifterne spillede en rolle i formuleringen af det moderne Europas stats- og nationalideologier. Samtidig er statuens hest et tegn på en bevægelse i en mere national retning: den tilhører den danske race fredriksborger.

Synsvinkel

Statuen er placeret i centrum af Amalienborg, og man kan derfor gå rundt om statuen og se på den fra flere vinkler.

Eksamensprojekt: Valgplakaten

Sammen med Sif har jeg valgt emnet “Valgplakaten” i forbindelse med vores eksamensprojekt. Vi har valgt at arbejde med følgende problemstilling: Hvordan har valgplakaterne udviklet sig de sidste 100 år og følger ændringerne samfundet?
Vi vil her primært fokusere på, hvordan de sproglige og grafiske virkemidler har udviklet sig. Hvad angår vores praktiske produkt, har vi valgt at lave en valgplakat ved linoleumstryk samt en valgplakat lavet på computer.

I vores arbejde med vores valgplakat lavet ved linoleumstryk, har vores mål været at fremstille en plakat, der minder om de ældre valgplakater, som ofte var små kunstværker, der talte til vælgernes følelser.

Her ses Venstres valgplakat fra 1950.

Ydermere rummer mange af de ældre valgplakater en hel historie og kan opleves som genrebilleder. Nedenfor ses et godt eksempel på dette:

Her ses Socialdemokratiets valgplakat fra 1950.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i politikeren Mads Fuglede fra partiet Venstre. Grundlaget for vores valgplakat lavet ved linoleumstryk er en af Fugledes mærkesager: “Danmark skal være aktiv i verden”.

Vores valgplakat lavet ved linoleumstryk.

I arbejdet med vores anden valgplakat lavet på computer vil vi derimod tage udgangspunkt i nutidens valgplakater, hvoraf de fleste er stereotype, forudsigelige og humorforladte, og ofte rummer de blot et portræt af politikeren, et partibogstav samt et kryds. Her vil vi ligeledes benytte politikeren Mads Fuglede fra Venstre.

Her ses et eksempel på, hvordan den nutidige valgplakat typisk ser ud. Dette er Venstres valgplakat med Lars Løkke Rasmussen fra 2011.

Ekspressionisme (1905-1925)

Ekspressionisme er en kunstretning, der opstod i Frankrig og Tyskland i første fjerdedel af 1900-tallet, og siden spredtes til resten af Europa. Ekspressionismens kunstnere lagde afgørende vægt på at udtrykke det indre. Man ville erstatte realismen og naturalismens forsøg på en objektiv skildring af virkeligheden med det diamentralt modsatte: En subjektiv kunst, der var et udtryk for kunstnerens egen indre virkelighed. Ekspressionistiske billeder er afbildninger af følelser, oplevelser og sindstilstande. Farverne er ofte stærke og kontrastfyldte, og penselføringen er præget af ustyrlighed.

Nedenfor ses mit forsøg på at male et ekspressionistisk maleri. Her lagde jeg netop vægt på at gøre brug af stærke farve samt den ustyrlige penselføring.

Her er mit ekspressionistiske maleri.

Grafik: Fra træsnit til offset

Det grafiske tryks opståen: 

 

• Grafisk kunst – kunstkategori for sig men nært beslægtet med tegningen og maleriet
• Til forskel fra de andre kunstarter er grafiske værker typisk ikke større formater og bevæger sig oftest i et skarpt aftegnet univers, hvor den sorte trygsværte står i kontrast til det hvide papir.
• Den grafiske kunst opstod i anden halvdel af 1300-tallet, hvor man fandt på at snitte i en træplade, indsværte den med farve og trykke den mod et stykke papir.
• 1300-tallet –> første tryk (trætryk)
• Gutenbergs bibel (200 eksemplarer) – 1450
  • Fyldt med illustrationer

Nye grafiske teknikker udvikles:

• Træsnittet blev fra 1500-tallets slutning langsomt overhalet af andre teknikker som f.eks. koldnål, stålstik, radering og akvatinte, hvor man i stedet for at ridse i en træplade begyndte at anvende stål- eller kobberplader.
• Pengesedler og frimærker –> med til at etablere statsapparat

Toulouse-Lautrec og plakatkunsten: 

 

• Omkring år 1900 voksede storbyerne i Europa hastigt i forbindelse med industrialiseringen
• Som konsekvens heraf opstod også en bykultur, hvor plakaten kom til at være et massemedie for producenter, der ønskede at reklamere for deres varer, politiske organisationers budskaber og kulturelle tilbud for det moderne bymenneske.
• Plakaten – anset som et effektfuldt massemedie
• Henri de Toulouse-Lautrec (1864-1901) – en af de første franske kunstnere, der tog plakatkunsten til sig
• Anvendte en relativt ny trykketeknik, litografiet, hvor man tegnede ovenpå en porøs kalksten med oliekridt eller tusch, hvorefter man trykkede i en enkelt farve på skift.

Den digitale tidsalder og grafisk kunst som massemedie:

• Grafisk kunst spiller i dag en større rolle end nogensinde før, eftersom medierne og den visuelle kultur fylder vores hverdag som aldrig før, og samtidig har den digitale tidsalder medført, at flere og flere arbejder med grafiske computerprogrammer.
• Spredningen af den grafiske kunst kan på meget kort tid nå modtagere over hele kloden
• Dog er tanken om ét eller et begrænset antal originalværker ikke længere til stede.
• Alle billederne af det samme værk er ens, kun størrelsen på billedet i megabytes varierer.
• Derved nedbrydes værdien af værket, da alle igennem internettet har gratis adgang til det samme værk.

Parthenon:

I samarbejde med Anna har jeg lavet et linoleumstryk af Parthenon, som er et tempel på Athens Akropolis. Det blev opført 447-438 f.Kr., og templet er et af de mest berømte levn fra den klassiske oldtid.

Her er Anna i fuld gang med at køre farven på med trykvalsen.

Vores første tryk blev desværre ikke så tydeligt, hvilket kan skyldes, at vi ikke påførte nok farve, og at vi ikke fik det trykket hårdt nok.

Her ses resultatet af vores første tryk.

Vores andet tryk blev en hel del tydeligere, da vi denne gang sørgede for at få mere farve på og trykke hårdt nok.

Her ses vores andet og mere vellykkede tryk.

“Bevar naturen” – installationsværk

I forbindelse med vores forløb om installationskunst fik vi til opgave at lave vores eget installationskunst. Sif, Anna og jeg kreerede værket “Bevar naturen”. Vi valgte at sætte fokus på emnet forurening i arbejdet med vores installation.

Idéen bag værket

Forurening er et særdeles aktuelt emne, da det er et problem i hele verden. Affald i naturen er medvirkende til denne forurening, hvilket blandt andet skyldes, at meget affald er giftigt for naturen. Derudover kan mange typer af affald være farligt for de dyr, der færdes i naturen.
Vores installation består først og fremmest af en film, som vi valgte at filme i Dyrehaven. Til at starte med er der intet affald i skoven, men i løbet af filmen kommer der mere og mere affald, som til sidst udgør en hel bunke skrald. Vi har valgt at bruge hjerteslag som lydeffekt for at skabe en dramatisk effekt. I slutningen af filmen kan man høre en lang tone, og hjertet stopper med at banke. Derudover bliver billedet helt mørkt. Dette er et symbol på, at affaldet som sagt er med til at forurene og ødelægge naturen, hvilket i værste fald kan resultere i, at naturen “dør” i en vis forstand. Dette har vi valgt at markere ved hjælp af lyd og lysstyrke. Samtidig kan bunken med skrald og hjertebanken være et symbol på verdens stigende befolkningstal, som også er med til at øge forureningen og mængden af affald i naturen, hvilket igen leder hen mod naturens “død”. Vores installation kan forhåbentlig være med til at gøre beskueren opmærksom på hele problematikken omkring forurening og affald i naturen og måske få dem til at smide øldåsen eller tyggegummiet i skraldespanden, næste gang de færdes i naturen.

Her ses vores film:

Fremvisning

Vi valgte at fremvise vores installation i den nye kantine, de der var en del elever til stede, og vi havde dermed et publikum til vores installation. Dette var selvfølgelig nødvendigt for os, eftersom vi ønskede at opservere publikums reaktioner. Ud over filmen opstillede vi også vores skrald i en bunke bjerg, så publikum kunne se og evt. ”mærke” på installationen.

Vores installation opstillet i kantinen.

Som udgangspunkt var kantinen et glimrende sted at fremvise installationen, men set ud fra publikums reaktioner var de unge gymnasieelever måske ikke den korrekte målgruppe for vores installationer. De fleste kastede et blik på installationen, da vi startede filmen, men det var dog også den eneste reaktion fra publikum. Det så umiddelbart ikke ud til, at vores budskab om at stoppe forurening i naturen gik igennem hos publikum. Et bedre sted at fremvise installationen kunne eksempelvis være biblioteket, hvor der ville være et ældre publikum. Det helt essentielle sted ville være en miljækonference, hvor budskabet helt sikkert ville nå ud til publikum.

En anden fejl ved fremvisningen af vores installation var filmens lydstyrke, som desværre var for lav, da vi afspillede filmen første gang. Lydstyrken blev først højere, da vi efterfølgende afspillede videoen nogle gange, men her havde publikum mere eller mindre mistet interessen for vores installation. Dette kan have været medvirkende til, at publikums reaktioner ikke var, som vi ønskede.

Her ses en film med publikums reaktioner:

Installationskunst i dansk og internationalt perspektiv

Efter jul har vi haft et forløb om installationskunst i dansk og internationalt perspektiv. Installationskunsten er karakteriseret ved, at den udfylder et rum for sig selv, og at den fokuserer på, at museumsgæsten kan gå ind i værket og nogle gange interagere med værket. Vi så på nogle forskellige installationskunstnere og deres installationsværker som beskrevet nedenfor.

Ilya Kabakov
En af pionererne inden for installationskunsten er den russiske kunstner Ilya Kabakov (1993-), der blev født og voksede op under Stalins diktatoriske styre i Sovjetunionen, hvor han levede et kunstnerisk dobbeltliv. Nogle af de nøgle begreber, der knytter sig til hans væk “Toilettet”, er politik, chok, erindring, traume. Som i mange andre af Kabakovs installationer træder beskueren direkte ind i et andet og uventet miljø, der i denne sammenhæng viser modsætningen mellem det offentlige toilet og den private dagligstue.

Pipilotto Rist (1962-)

Derudover har vi set på kunstneren Pipilotti Rist og hendes værk “Daggrystimer i naboens hus”. Værkets ubestemthed gør, at det repræsenterer mange menneskers hverdag, og naboen bliver derved et slags synonym med det almindelige menneskes hverdag, som vi i løbet af 8 minutter oplever og sætter i relation til vores hverdag. Der er dog én ting, der skiller sig ud fra almindelige menneskers hverdag, hvilket er en væg beklædt med pels.

Marco Evaristti (1963-)

Kunstneren Marco Evaristti står blandt andet bag installationsværket “Helena”. Værket bestod af ti opstillede blendere på et bord, hvor hver af blenderne indeholdt en rød slørhale i vand. Disse blendere var tilsluttet strøm, hvilket var synligt for publikum. Evaristtis idé med værket var at afsløre den besøgendes karakter, der kunne være en af følgende tre muligheder: sadisten, der trykkede på knappen, beskueren, der blot så på og lod andre handle og endelig moralisten, der løftede pegefingeren over såvel værk som handling. “Helena” var altså mente som et socialt eksperiment, der skulle danne et sindbillede af det publikum, der kom og så på værket og samtidig fungerede som en slags meningsmåling over publikummernes holdning til fiskenes skæbne og i et bredere perspektiv dødsstraf.

Olafur Eliasson (1967-)

Vi har også beskæftiget os med den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Ifølge ham selv laver han kunst, der som udgangspunkt er demokratisk, og hans værker gøres færdige af beskueren. Som kunstner er han meget samfunds- og politisk orienteret, og han går i at lave oplevelseskunst for alle. Han står blandt andet bag “The Collectivity Project”, som bestod af fem ton hvide Legoklodser. Værket bygger på de besøgendes evne til at samarbejde med de andre besøgende og i fællesskab skabe et kollektivt værk. Relationen mellem de besøgende opstår også ved, at nogle besøgende arbejder videre eller omformer en Lego-konstruktion, som en tidligere besøgende har udfærdiget. “The Collectivity Project” danner ligesom Marco Evaristtis værk “Helena” rammen om de besøgendes handlinger, der er i centrum af værket.

Jeppe Hein (1974-)

Den danske installationskunstner Jeppe Hein går ligeledes op i at beskueren skal aktivere værkerne. Fælles for Olafur og Jeppes værker er gennem et minimalistisk installationsværk at inddrage rummet og skabe en sanseoplevelse hos beskueren, der får os til at tænke over, hvordan vi oplever vores omgivelser. Han står blandt andet bag værket “Smoking Bench”, hvor der udløses en hvid røg, når museusgæsten sætter sig på bænken. I spejlet ved siden af kan gæsten se sig selv stige op i røg.

Ai Weiwei (1957-)

Ai Weiwei er en kinesisk kunstner, der er søn af systemkritiker. Han har i en periode i 2011 været fængslet, og de kinesiske myndigheder har chikaneret ham ved at idømme ham husarrest og censurere ham på de sociale medier. I den vestlige verden står han som en politisk reformator, idet han ved flere lejligheder har ytret sig stærkt kritisk over for det kinesiske styre, ligesom budskaberne i mange af hans kunstværker handler om tolerance og ytringsfrihed, hvilket er en mangelvare i Kina i dag. Han står blandt andet bag værket “Sunflower Seeds”, som igen sætter de besøgende, der befinder sig i rummet, i centrum og derved fuldender værket.

Tegninger af klassicisme-skulpturer fra Thorvaldsens Museum

I forbindelse med vores besøg på Thorvaldsens Museum, tegnede vi forskellige skulpturer fra klassicismen. Jeg valgte af tegne en skulptur kaldet “Engel” samt en skulptur kaldet “Vulkan”.
Bertel Thorvaldsen levede fra 1770-1844. Han boede og arbejdede i Rom i over 40 år, hvor han blev én af de vigtigste europæiske repræsentanter for den nyklassicistiske billedhuggerkunst. Igen skulle livet og kunsten lade sig inspirere af antikken og den klassiske kunst, hvilket er grunden til, at man også kalder periodens kunst for “Nyklassicismen”. Thorvaldsen var tidligt og kunstnerisk meget overbevisende i stand til at give udtryk for denne sammensmeltning af den klassiske kunst og samtidens idealer.
Nedenstående billeder er mine tegninger af de to nævnte skulpturer “Engel” og “Vulkan”:

Tegning af “Engel”-skulptur

Tegning af “Vulkan”-skulptur

“The Odalisk (Haremskvinden)” af Francois Boucher – Rokoko-foto-parafrase

Vi har valgt at lave en parafrase over maleriet “The Odalisk” (på dansk “Haremskvinden”), som er malet af Francois Boucher.

“The Odalisk” af Francois Boucher

Analyse af billedet:

Komposition: Diagonalkomposition

Kvindens krop ligger i en ret linje der begynder i venstre hjørne ved kvindens hoved og ned til højre hjørne ved kvindens fod. Den diagonale linje der bliver skabt i billedet medvirker til at billedet bliver mere dynamisk end hvis det var en vandret linje. Kvindens ben skaber en form for bevægelse som hjælper med at gøre billedet mere dynamisk og ubalanceret. Hendes andet ben skaber også en dybde i billedet.

Rum: Maleriet har en realistisk rumdannelse. Det er blandt andet pga. skyggerne, der skaber dybde og volumen som får genstandenes dimensioner til at virke korrekte.

Synsvinkel: Motivet på billedet ses fra et næsten normalperspektiv, men man ser en lille smule ned på hende. Der er ikke rigtig fugleperspektiv, men det virker alligevel som om kunstneren står op, og derfor kigger lidt ned på hende.

Farver: Af primærfarver er der brugt blå. Af akromatiske farver er der brugt hvid og grå. Den hvide farve er symbol på renhed og uskyld, hvilket strider imod maleriets titel “Haremskvinden”, der – som skrevet – betyder elskerinde eller beundrer. Der er gjort brug af flest kolde farver, som trækker tilbage.

Lys: Lyset på billedet er clair-obscur, men af den underkategori som hedder Sfumato. Dvs. belysningen, er i glidende og bløde overgange,  og bevæger sig fra stærkt oplyste områder til næsten sort i udelelige nuancer. I de højre øvre hjørne er der f.eks. helt sort, hvorimod der lidt længere mod midten er meget oplyste folder på billedet.

Kunstneren: Francois var en fransk maler, der levede fra 1703-1770. Han var meget kendt for sine Rokoko malerier og sine idylliske motiver. Han beherskede til fulde rokokotidens malemåde, og i år 1765 blev han udnævnt til kongelig hofmaler. Hans malerier er altid i klare, lyse farver og blålig rosa røde toner.

Refleksioner:

• Udtryksløs
• Lidt anstrengt – opstillet (ikke så naturligt)
• Rummets elementer er meget rodede, samtidig med at det ser meget overdådigt ud.
• De har så meget at de er ligeglade med det.

Nedenfor ses vores rokoko-foto-parafrase:

Vores rokoko-foto-parafrase.

Barokken

Barokken stammer fra starten af 1600-tallet og er præget af følelsesbetonet og dramatisk kunst. Den store lys-skygge kontrast til den sorte baggrund, kaldet clair obscure, er karakteristisk for værker fra barokken, og denne belysning er med til at fremhæve temaet eller pointen. Samtidig spiller lyset ofte en symbolsk rolle, og der er en dramatisk brug af farver. Modsat renæssancen overlapper figurerne. Barokkens kunst tjente i høj grad ét formål: nemlig genrejsning af den katolske kirke og pavemagten i Rom efter reformationen.

Jeg lavede en kopi af Michelangelo di Caravaggios maleri, Peters korsfæstelse, som er fra 1600-1601. Caravaggio, som levede fra år 1571 til år 1610, var en italiensk maler. Han benyttede ofte en helt sort baggrund, som afgrænsning af menneskefigurerne og motivet. Maleriet, Peters korsfæstelse, er fra kirken Santa Maria del Popolo i Rom, og det forestiller apostlen, Peter, der blev korsfæstet med hovedet nedad. Der er en meget direkte realisme i figurernes fysiske udfoldelser, hvilket var en revolutionerende fornyelse i malerkunsten. Maleriet er meget dramatisk, figurerne overlapper hinanden, og Carravagio har gjort brug af clair obscure, hvilket er typisk for barokken.

Det originale maleri af Caravaggio.

Min kopi af Caravaggios maleri.