“Bevar naturen” – installationsværk

I forbindelse med vores forløb om installationskunst fik vi til opgave at lave vores eget installationskunst. Sif, Anna og jeg kreerede værket “Bevar naturen”. Vi valgte at sætte fokus på emnet forurening i arbejdet med vores installation.

Idéen bag værket

Forurening er et særdeles aktuelt emne, da det er et problem i hele verden. Affald i naturen er medvirkende til denne forurening, hvilket blandt andet skyldes, at meget affald er giftigt for naturen. Derudover kan mange typer af affald være farligt for de dyr, der færdes i naturen.
Vores installation består først og fremmest af en film, som vi valgte at filme i Dyrehaven. Til at starte med er der intet affald i skoven, men i løbet af filmen kommer der mere og mere affald, som til sidst udgør en hel bunke skrald. Vi har valgt at bruge hjerteslag som lydeffekt for at skabe en dramatisk effekt. I slutningen af filmen kan man høre en lang tone, og hjertet stopper med at banke. Derudover bliver billedet helt mørkt. Dette er et symbol på, at affaldet som sagt er med til at forurene og ødelægge naturen, hvilket i værste fald kan resultere i, at naturen “dør” i en vis forstand. Dette har vi valgt at markere ved hjælp af lyd og lysstyrke. Samtidig kan bunken med skrald og hjertebanken være et symbol på verdens stigende befolkningstal, som også er med til at øge forureningen og mængden af affald i naturen, hvilket igen leder hen mod naturens “død”. Vores installation kan forhåbentlig være med til at gøre beskueren opmærksom på hele problematikken omkring forurening og affald i naturen og måske få dem til at smide øldåsen eller tyggegummiet i skraldespanden, næste gang de færdes i naturen.

Her ses vores film:

Fremvisning

Vi valgte at fremvise vores installation i den nye kantine, de der var en del elever til stede, og vi havde dermed et publikum til vores installation. Dette var selvfølgelig nødvendigt for os, eftersom vi ønskede at opservere publikums reaktioner. Ud over filmen opstillede vi også vores skrald i en bunke bjerg, så publikum kunne se og evt. ”mærke” på installationen.

Vores installation opstillet i kantinen.

Vores installation opstillet i kantinen.

Som udgangspunkt var kantinen et glimrende sted at fremvise installationen, men set ud fra publikums reaktioner var de unge gymnasieelever måske ikke den korrekte målgruppe for vores installationer. De fleste kastede et blik på installationen, da vi startede filmen, men det var dog også den eneste reaktion fra publikum. Det så umiddelbart ikke ud til, at vores budskab om at stoppe forurening i naturen gik igennem hos publikum. Et bedre sted at fremvise installationen kunne eksempelvis være biblioteket, hvor der ville være et ældre publikum. Det helt essentielle sted ville være en miljækonference, hvor budskabet helt sikkert ville nå ud til publikum.

En anden fejl ved fremvisningen af vores installation var filmens lydstyrke, som desværre var for lav, da vi afspillede filmen første gang. Lydstyrken blev først højere, da vi efterfølgende afspillede videoen nogle gange, men her havde publikum mere eller mindre mistet interessen for vores installation. Dette kan have været medvirkende til, at publikums reaktioner ikke var, som vi ønskede.

Her ses en film med publikums reaktioner:

Skriv en kommentar