Renæssancen (1400-1550)

I renæssancen, som i kunsthistorien dækker over perioden 1400-1550, interesserer man sig for at gøre tingene videnskabeligt korrekt. Central- og linearperspektiv opfindes og rendyrkes. Filippo Brunelleschi opdagede eller genopdagede linearperspektiv omkring år 1420. I linearperspektivet løber alle indadførende linjer sammen i ét punkt, kaldet forsvindingspunktet. Hvis man placerer figurer i det perspektiviske rum, skal de blive mindre og mindre jo nærmere forsvindingspunktet de kommer. Man ville gerne have, at tingene så realistiske ud, og man begyndte at arbejde med matematiske principper som ortogonaler, transversaler, forsvindingspunkt og horisontlinje. Derudover begyndte man at arbejde med symmetri, som giver en form for stivhed i kompositionen.

Jeg prøvede selv at konstruere et linearperspektiv, hvor jeg gjorde brug af horisontlinje, forsvindingspunkt, ortogonaler og transversaler. Herefter tegnede jeg et hus i det perspektiviske rum, som bliver mindre og mindre jo nærmere forsvindingspunktet det kommer

Under højrenæssancen var der interesse for de geometraske figurer, hvor specielt kvadratet og cirklen blev opfattet som perfekte former, som den rigtige verden afspejlede sig i.

Senrenæssancen – også kaldet Marismen – er den periode, der afløste renæssancen efter 1530, før barokken tog over i starten af 1600-tallet. Det, man gjorde, var ikke længere rationelt. Man begyndte i stedet for at lege lidt med det hele. Menneskets oplevelse af opbruddene i tiden var et tema, som behandledes i manierismen generelt. Manierismens kunstnere foretrak disharmonien samt forstrukne og dynamiske former som f.eks. ovalen eller åbne kompositioner forankret i s-former.

Rumskabelse – baggrunden som verdensbillede

I vores forløb om “Rumskabelse – baggrunden som verdensbillede” har vi fokus på baggrunden som datostempel og som udtryk for et verdensbillede. Baggrunden er et udtryk for, hvad man interesserede sig for, og hvad man kunne i samtiden. Giotto di Bondone (1266-1337) er den første maler, der konstruerer et rum, hvilket vil sige, at han maler forgrund, mellemgrund og baggrund. Det er det første forsøg på at lave rum i billeder. Han var maler i overgangstiden fra byzantinsk kunst til renæssance kunst, dvs. før 1400-tallet. Han gjorde brug af isometrisk perspektiv, hvilket er grunden til, at hans rumdannelse ser ekstremt rodet ud. Dette prøvede vi selv at tegne, hvilket var sværere end som så. Herunder ses mit forsøg på at tegne et af Giottos malerier:

Min tegning af et af Giottos malerier.

Det originale maleri af Giotto di Bondone.

Byzantinsk kunst (330 – 1453) – mosaik

Det originale billede af sangeren Joey Moe.

Vores færdige mosaik.

Sammen med Emma har jeg lavet en mosaik, der forestiller sangeren Joey Moe. Vi har gjort brug af de farver, som var typiske for byzantinsk kunst, nemlig blå, brun, guld, gul og orange.

Mosaikken er ved at tage form.

I Det byzantinske rige blomstrede kunsten og kulturen. Man syntes, at mosaikker var så flotte, at de indgik i udsmykningen af monumenter. Byzantiske mosaikker er motiver taget fra den religiøse verden, og materialerne er farvet glas og glas med indlagt bladguld. Disse materialer blev bl.a. anvendt i de byzantiske kirker, hvilket gjorde, at mosaikkerne fremstår meget skarpt og stærkt.

Ikon udført i farvet glas.

Tre græske perioder i kunsten

Den arkariske periode:

I den arkaiske periode så man udviklingen af den menneskelige skulptur, kouros (græsk for ung mand) og kore (græsk for ung pige). Stilen er stiliseret, streng og frontal. Statuernes øjne er store og mandelformede og smilet er ”gådefuldt” smil og kaldes det arkaiske smil. Målet var at vise den perfekte menneskekrop, men de fleste statuer fremstår stive og unaturlige. Dog var det i denne periode at grækerne opfandt den fritstående statue – inspireret af ægypterne. Kouroi er statuer af unge, nøgne mænd. De står med det ene ben lidt foran det andet og armene ned langs siden. De har stærkt stiliseret hår og ører. Korai er statuer af unge kvinder, altid påklædt, med det ene ben lidt foran det andet og med den ene arm bøjet frem med en gave. De var iført en lang chiton, som var en tynd folderig dragt, og over den en kappe lagt skråt over brystet.

Attisk Kouros.

Nedenstående billede er en studietegning af ovenstående statue. Jeg har lagt vægt på at tegne det lange, tunge hår samt den enkle markering af muskler.

Den klassiske periode:

Det var i løbet af denne periode at skulptørerne mestrede marmor og begyndte at lave statuer som vellykket viste udtryk og bevægelsesfrihed, samtidig med at de understregede menneskets individualitet, uden dog at vise strengt individuelle karaktertræk. Kunstnerne gik bort fra de stive kunstneriske konventioner fra arkaisk tid, og tilstræbte i stedet naturalisme, især i gengivelsen af mennesket. For første gang blev menneskets anatomi anset som værdigt til at blive vist i statuer og udødeliggjort i sten eller bronze. Kroppen blev emne for studier, og den blev fremstillet perfekt, næsten gudelig. Grækerne mente at undertrykkelse af følelser var et nobelt træk ved civiliserede folk, medens offentlig udtryk af følelser var et tegn på barbari. Logik og fornuft skulle dominere menneskers udtryk, selv under de mest dramatiske situationer. Derfor viser statuer af grækere næsten intet ansigtsudtryk, mens statuer af barbarer viser dramatiske ansigtsudtryk.

Hermes med Dionysosbarnet. Står i kontrapost, hvilket er typisk for perioden.

Nedenstående billeder er fire croqui-tegninger, dvs. fire skulpturer skitseret på få minutter. Dette betyder, at man som tegner bliver nødt til at fokusere på de essentielle dele af skulpturen, da man ikke har tid til at få alle detaljer med. Skulpturerne er alle fra den klassiske periode:

Den hellenske periode:

Hellenistisk kunst er meget varieret i emne og stilistisk udvikling. Det blev skabt i en periode med historisk tilbageblik. For første gang var der museer, dvs. store biblioteker som dem i Alexandria og Pergamon. Hellenistiske kunstnere kopierede og tilpassede tidligere tiders stilarter, men de skabte også nye. For eksempel kom nye afbildninger af guderne, som det populære motiv ”Afrodite”. Her ser man en øget verdsliggørelse af den traditionelle religion. Også billeder af Dionysos og Hermes var populære, mens Eros, legemliggørelsen af kærlighed, blev fremstillet som et ungt barn. Et af de umiddelbare resultater af det nye internationale hellenistiske miljø, var den større mængde af motiver man kun sjældent havde set tidligere i græsk kunst. Der er flere utraditionelle emner, som afbildninger af groteske figurer og monstre, men også mere konventionelle emner, som almindelige folk, børn og ældre.

Laokoon-gruppen.

Collage

Min collage.

I forbindelse med vores forløb om kunst i græsk oldtid lavede jeg en collage, der skal forestille Laokoon-gruppen. Dette er en statuegruppe i hellenistisk stil fra ca. 100 f.Kr., og den er lavet af marmor. Statuen er lavet af tre skulptører fra Rhodes: Agesander, Polydoros og Athenodoros. Den forestiller præsten Laokoon og hans to sønner, som er i færd med at kæmpe mod store slanger. Laokoon forsøgte forgæves at advare trojanerne mod at trille den trojanske hest ind bag bymyren. Det er denne myte, som de tre skulptører har skildret gennem statuen.

Laokoon-gruppen.

I blåt og hvidt

Min lillebror spiller fodbold i haven.

Jeg har valgt at tage et dokumenterende billede af min lillebror, der spiller fodbold i haven. Det afspejler en af hans hovedinteresser, nemlig fodbold. Fodbold er for ham dels fascination af selve spillet, dels er det i høj grad fællesskabet med en stor gruppe af jævnaldrende kammerater.

Denotation: På billedet ses en dreng, der spiller fodbold ude i en have. Han har hvide shorts på samt en blå og hvid t-shirt. Hans fodboldstøvler er hvide og orange, og bolden er hvid og blå.

Konnotation: Billedet er udtryk for både min lillebrors og hans kammeraters drøm om et liv som fodboldstjerne. Det er en fælles drøm hos drengene at tjene meget store beløb ved at leve af den sport, som de holder så meget af. Dette er en modsætning til det kedelige skoleliv og forventning om adskille års skolegang og studier, der fører til et langt dårligere betalt job end den professionelle fodboldspiller.

Studium: Billedet er interessant, da det er meget tidstypisk. Det repræsenterer en dagligdags drengedrøm både nationalt og globalt.

Punctum: Billedet fremkalder sympati, fordi man ved, at fodbolden er god fysisk træning, og den opbygger værdifuldt kammeratskab.

Min lillebror spiller på computer.

Jeg tog også et billede af min lillebror, der spiller computerspil med vennerne. Det viser nemlig ligeledes en vigtig del af hans dagligdag og identitet. Med vennerne er han i et andet univers, hvor hans spilleevner bliver målt – jo bedre, jo sejere. Jeg synes dog, at billedet sammenlignet med fodboldsituationen er for kedeligt og statisk. Der er meget mere glæde og aktivitet i fodboldbilledet. Og fodbolden er stadig en vigtig identitet for min bror. Igen – jo flere mål, jo flottere støvler og tøj, jo sejere er man i en drengeverden.

Snapshot fra introfesten på OG

Billedet repræsenterer både teknisk og kunstnerisk “grimhed”, da fotografen har beskåret det skævt, og fordi den ene pige fremtræder med åben mund.

Hellerup-fruen

Vi har valgt stereotypen “Hellerup-fruen”, og vi vil gennem vores billeder vise den lidt arrogante og kolde Hellerup-frue med sin pels, sine smykker og sin dyre taske. Vi har derfor gjort os mange tanker omkring hendes påklædning, da tøj signalerer meget.

Vores endelige billede er taget ude i haven i solskin. Vi har indstillet kameraet, så lukketiden er sat op, og resten af indstillingerne er blevet automatisk indstillet.

Vores færdige resultat:

Hellerup-fruen

Denotation: På billedet ser man en kvinde i en beige pels. Hun har en sort taske over skulderen og en tøjhund på armen. Hendes hænder og arme er dækket af smykker, og hendes hår er sat op. Hun står foran en grå mur med slyngplanter på.

Konnotation: Kvindens påklædning er luksuriøs og antyder, at hun er velhavende. Hun har pelsen, den dyre designertaske og de fine smykker. Hendes kropsholdning og ansigtsudtryk udstråler foragt og overlegenhed.

Studium: Billedet er interessant, fordi det viser den klassiske fordom om Hellerup-fruen i sin værste afskygning med et fordømmende udtryk og en dyr taske.

Punctum: Ved første øjekast dukker alle fordommene op. Vi ser en forkælet, snobbet overklasse kvinde, der har for mange penge. Men når vi ser på det igen, går det op for os, at vi ikke er så langt fra hendes socialklasse. Hun minder om de kvinder, vi ser på vores vej, når vi er ude at gå, og generelt når vi færdes i vores område. Hendes verden ligger ikke langt fra vores, og om tyve år kan det være, at vi er ligesom hende.

Vi prøvede os frem med forskellige indstillinger og baggrunde. De nedenstående billeder er eksempler på andre indstillinger og baggrunde:

Billedet til venstre synes vi blev for lyst, da kvindens hår og ansigt går lidt i et med baggrunden. Baggrunden på billedet til højre synes blev for rodet, og den fjerner samtidig fokus fra kvinden.

Reklameanalyse

Lego-reklame fra 1981

Dette er en Lego-reklame fra 1981.

Lingvistiske meddelelse:

Denotative niveau: Reklamen forestiller en rødhåret pige, der står med en masse legoklodser i forskellige farver. Hun er iført en stribet t-shirt, et par cowboybukser og et par kondisko.

Konnotative niveau:

Mytologisk: Reklamen står i skærende kontrast til, hvordan legetøj i dag makedsføres benhårdt til enten piger eller drenge.

 

Min første skoledag den 7. august 2002

Starten på første skoledag

Denotation: På billede ses jeg som 6-årig. Jeg står ved et skilt med en pink skoletaske på ryggen og en hvid t-shirt med et pink hjerte. Skiltet angiver navnet på en skole og angiver desuden, at skolen rummer både børnehaveklasse og 1. klasse. Jeg står på en allé med grønne træer, så situationen er fotograferet om sommeren. 

Konnotation: Jeg forbinder billedet med en ny start, et helt nyt kapitel i mit liv, med overgangen fra børnehavebarn til skoleelev, spænding, nervøsitet, positive forventninger til fremtiden, glæde. 

Studium: Billede er interessant, fordi det er en generel situation for mennesker i vores del af verden. 

Punctum: Billedet vækker en speciel følelse hos mig, fordi det er en erindring om en meget vigtig overgang i mit liv. 

Lærerindens modtagelse

Denotation: På billedets ses jeg sammen med min mor og min kommende lærerinde, som hilser på mig. Jeg har en pink skoletaske på ryggen, og min mor bærer en rød kjole. I baggrunden ses klasseværelserne med flag i vindueskarmen. 

Konnotation: Jeg forbinder billedet med det første skridt ind i mit nye liv, fordi jeg ved, at lærerinden vil få en meget betydningsfuld plads i fremtiden. At min mor er med mig, gør situation mere tryg, selv om den stadigvæk er spændende og en smule angstfremkaldende. 

Studium: Billedet er interessant, fordi det er en klassisk situation for en ny skoleelev. 

Punctum: Når jeg ser på billedet, erindrer det mig om spændingen og glæden ved første skoledag.